12-13. november 2026
Odense Congress Center
Kommer snarest
DNA-dobbelthelixen er ikonisk, og de fleste kan genkende dens karakteristiske struktur. Men DNA, og nukleinsyrer generelt, kan antage mange andre og mindre kendte strukturer. I naturen findes blandt andet krydsstrukturer, trippelhelixer og forskellige firestrengede strukturer, som alle kan have biologiske funktioner. Et særligt fascinerende eksempel er den venstredrejede Z-DNA-struktur, som i de senere år er blevet sat i forbindelse med en række sygdomsmekanismer. I foredraget vil jeg præsentere nogle af nukleinsyrernes mange strukturelle former og diskutere, hvordan deres struktur hænger sammen med deres biologiske funktion. Endelig vil jeg vise, hvordan vi kan udnytte DNA som et programmerbart byggemateriale og få det til at folde til komplekse nanostrukturer.
Hvordan skaber vi NF-undervisning i kemi, biologi og geografi, hvor eleverne undersøger, undrer sig, diskuterer og bruger deres faglighed på virkelighedsnære problemstillinger?
I oplægget deler vi erfaringer fra projektet ”Når der går klima i det hele”, hvor vi har gentænkt et års NF-undervisning med 6F-modellen som didaktisk ramme. Med konkrete eksempler viser vi, hvordan faserne Forudsætninger, Fang, Forsk, Forklar, Forlæng og Feedback kan omsættes til praksis, og hvordan læreren kan facilitere elevernes undersøgelser og bringe enkeltfaglig viden i spil i fællesfaglige løsninger.
Deltagerne afprøver selv udvalgte greb og får konkrete idéer med hjem til egen undervisning.
I Informatik C på HHX har eleverne arbejdet med DJI Neo-droner til at optage aktionsprægede videoer.
Forløbet viser, hvordan teknologi kan bruges kreativt til at præsentere en virksomhed fra en anderledes vinkel.
Ved at filme virksomheden i naturen skabes der mere dynamiske og visuelt interessante fortællinger om det at arbejde i virksomheden.
Videoerne kan bruges til at vække interesse for virksomheden og give potentielle medarbejdere lyst til at blive en del af den.
Den grønne omstilling fra fossile brændstoffer til vedvarende energi kræver en omfattende elektrificering af samfundet baseret på vind- og solenergi samt elbiler. Disse teknologier er afhængige af store mængder kritiske metaller som litium, nikkel, kobolt og sjældne jordarter. Derfor er der behov for en betydelig udvidelse af værdikæden fra minedrift til produktion af grønne energiteknologier. Oplægget giver indsigt i, hvordan disse mineral- og metalressourcer dannes, og belyser de geopolitiske og miljømæssige udfordringer, der knytter sig til deres vej fra undergrund til forbruger.
Hvordan kan vi tilrettelægge og afvikle praksisrettet undervisning i sciencefagene? Oplæg med eksempler på forløb og cases. Demonstration af simulationsundervisning (biologi), praktisk ellære (fysik), fra robotplæneklipper til landdrone (fysik/teknologi).
Vi tager grej med, så man kan afprøve det selv.
Mange elever har svært ved at forstå naturvidenskabeligt sprog, og for nogle er der også en barriere i forhold til dansk, som ikke er deres modersmål. Vi har gennem arbejdet i den grønlandske opgavekommission for skriftlig eksamen i biologi A arbejdet med at formulere opgaver til en elevgruppe, der har svært ved dansk og “akademiske formuleringer”. Noget, der også gælder mange elever på danske ungdomsuddannelser. Vi vil have praktiske opgaver og tid til erfaringsudveksling. Udgangspunktet er opgaver i biologi, men andre fag kan sagtens deltage
Kommer snarest
AI bruges i stigende grad i forskning til at analysere data og udvikle prædiktive modeller. I workshoppen får du en enkel introduktion til, hvordan dine elever kan arbejde med en simpel AI-model og derigennem få indblik i centrale principper bag teknologien. Med udgangspunkt i datasæt, der kan kobles til kernestoffet, træner du en model til at forudsige en biologisk eller kemisk egenskab, fx en fænotype, et udbytte eller et kogepunkt. Herefter tester du modellen på nye data og undersøger, hvordan datasættets kvalitet og modellens opbygning påvirker dens forudsigelser. Vi arbejder i Orange (https://orangedatamining.com/download/), et gratis open source-program til visuel dataanalyse, som kan køre lokalt på både Windows og Mac uden internetadgang. Det anbefales at downloade og installere Orange inden workshoppen.
Mød fagkonsulent i fysik Maiken Rabøl Rossen med sidste nyt fra UVM.
Mød fagkonsulent i matematik Kim Berthelsen med sidste nyt fra UVM.
Den traditionelle ”DSB”-præsentation af matematik efterlader ikke meget plads til nysgerrighed eller oplevelse af opdagelse hos læseren. I workshoppen præsenteres forskellige materialer, der alle forsøger at give eleverne et indtryk af, hvordan matematik opdages, ved enten at fortælle historien bag eller ved at lade eleverne eksperimentere sig frem.
Vi kommer blandt andet til at undre os over, om man kan dividere med en vektor, om uendelig er et tal, og om hvordan man kan bevise, at 1+1=2.
Bliv klogere på engineering-metoden med udgangspunkt i forløbet ”Design en bæredygtig nødstrømsforsyning” – udviklet i samarbejde med SEMCO maritime
På denne workshop får du konkret indblik i hvordan du, som underviser i fysik, kan arbejde problembaseret med udgangspunkt engineering-metoden. Engineering er en designbaseret undervisningsmetode hvor eleverne, med udgangspunkt i virkelighedsnære problemer, udvikler konkrete løsninger i form af prototyper
I dette forløb kommer eleverne til at arbejde som ingeniørteams med energi, effekt, energiomsætninger og nyttevirkning. Gennem eksperimenter, målinger og beregninger udvikler, bygger og tester de prototyper på en alternativ energiløsning til en offshore transformerstation.
Forløbet er udviklet af underviserne Pia Thomsen, Techcollege HTX og Mie Ljungberg Kristensen
I dette oplæg præsenterer Jan Halborg Jensen fra KU, hvordan kunstig intelligens (AI) anvendes inden for moderne kemi, med særligt fokus på lægemiddeldesign. Der gives først en overordnet introduktion til, hvordan AI kan understøtte udviklingen af nye lægemidler, herunder identifikation af potentielle molekyler og optimering af deres egenskaber.
Herefter præsenteres konkrete eksempler fra min egen forskning ved Københavns Universitet, som illustrerer, hvordan disse metoder anvendes i praksis.
Oplægget indeholder desuden en kort introduktion til de grundlæggende principper bag AI, herunder hvordan modeller trænes, og hvordan dette relaterer sig til velkendte værktøjer som ChatGPT. Målet er at give deltagerne en forståelse af både muligheder og begrænsninger ved brugen af AI i kemisk forskning og undervisning. I forlængelse af oplægget vil Kasper W Risgaard og Dinna Christensen fra EUC-Nord, htx give en introduktion til at bruge kunstig intelligens til at sortere strukturfomler fra organisk kemi efter funktionelle grupper. Introduktionen kan bruges direkte i undervisningen og består af en række praktiske opgaver. Så husk computer. ”
At tælle græskar med droner. En drone kan bruges til at skabe et overblik over hvor mange græskar der er på en mark. Det er information der er relevant i forhold til planlægning af salg af græskarrene. Vi ser på hvordan man ud fra et billede kan tælle hvor mange objekter der er i billedet med en bestemt farve.
I denne workshop vil jeg vise jer en række eksempler på spil, der kan bruges til at øge elevernes forståelse af faglige emner på en anderledes måde. Emnerne spænder bredt, og vi runder både lineær vækst, enhedscirklen og differentiation af produkt.
Vi kommer til at spille en del af spillene i praksis, og jeg deler mine materialer, så I kan bruge dem i jeres egen undervisning.
Klæd dig og dine elever på til skriftlig biologi. I workshoppen ser vi på form og indhold af de skriftlige eksamensopgaver i biologi A – fra opgave til bedømmelse.
På workshoppen arbejder vi hands-on med sensorik i undervisningen. Deltagerne afprøver både en kvalitativ og en kvantitativ analysemetode, som kan bruges til at undersøge og vurdere elevernes egne produkter og sammenligne dem med kommercielle produkter.
Få styr på, hvordan man i praksis kan arbejde med måling af albedo i skolegården på samme måde, som satellitterne gør det – og hvordan man kalibrerer satellitdata med jordbaserede målinger. Vi tager udgangspunkt i helt nye målinger fra Mittivakkat-gletsjeren ved Sermilik-feltstationen i Østgrønland (august 2026), hvor mørk is smeltede dobbelt så hurtigt som lys is. Alt materiale er frit tilgængeligt og kan bruges i både naturgeografi og fysik fra C- til A-niveau. Medbring egen bærbar og smartphone.
Foreløbigt program:
Oplæg om albedo og de nye målinger fra Sermilik-gletsjeren
Mål selv albedo med telefon, referencekort og albedo-appen
Sammenlign med Sentinel-2-satellitdata og arbejd med kalibrering og fejlkilder
Diskussion af hvordan forløbet kan indgå i undervisningen på C- til A-niveau
Enzymatisk omsætning af lignin
Lignin fra træ og planter er blandt verdens største fornybare ressourcer, og det kan potentielt dække en væsentlig del af fremtidens behov for bæredygtigt kulstof til fremstilling af materialer, kemikalier og energi. Lignin er en strukturel komponent i lignocellulose, hvor den sammen med cellulose og hemicellulose udgør den fiberholdige del af træmasse, strå og andre ikke-spiselige dele af planter. Den naturlige omsætning af lignin varetages af fungale mikroorganismer, som ved hjælp af sofistikerede enzymsystemer kan nedbryde og omsætte lignin. I min forskningsgruppe undersøger vi, hvilke fungale enzymer, der har aktivitet mod lignin, og beskriver hvordan disse fungerer. Formålet er at fremskaffe viden, så enzymer i fremtiden kan bruges som bæredygtige redskaber til at udvinde og anvende lignin, og dermed en del af løsningen på fremtidens udfordringer med at skaffe bæredygtige alternativer til fossilt kulstof.
Vi præsenterer og diskuterer resultaterne fra forskningsprojektet ”Eco-engagement and eco-literacy”, som undersøger 1.g-elevers dialoger om komplekse klima- og bæredygtighedsproblematikker. Projektet undersøger effekten af to veletablerede former for elevcentrerede undervisningstilgange til autentisk dialog: ufaciliterede online video-klubber og lærerfaciliterede filosofiske undersøgelser. Projektet innoverer dansk bæredygtighedsundervisning ved at flytte fokus fra ren viden til aktivt engagement, normer og værdier for at understøtte unges demokratiske deltagelse. Projektet er forankret på Syddansk Universitet og finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond.
Få inspiration til at inddrage temacases og virksomheder i din undervisning på en nem måde. Vi viser eksempler på, hvordan du kobler tema- og virksomhedscases med kernestof og faglige mål. Du bliver præsenteret for konkrete cases, som du kan bruge direkte i din undervisning – både i et enkelt modul, i større opgaver, som temadage eller i tværfaglige forløb. Eleverne arbejder fx med enzymer med Novonesis, plastik med Coloplast, power-to-X med Topsoe eller at designe deres egen rummission med GomSpace. Du kan bruge hele pakken eller blot udvælge de dele, som passer til din undervisning. Du kan fx vælge: problemstillinger, film, spil, læringsaktiviteter, quizzer m.m. Du får mulighed for at afprøve nogle af læringsaktiviteterne på workshoppen, så du nemt og gratis kan bruge dem med din klasse. Med hjem under armen får du cases med tilhørende undervisningspakker, som du kan bruge med det samme.
Fagkonsulenten holder oplæg om stort og småt herunder årets skriftlige og mundtlige prøver samt faglige metoder og basal videnskabsteori. Vi skal endvidere sammen drøfte fagets udvikling herunder de nuværende prøveformer.
Komplekse tal udgør et dilemma. På den ene side er det et velegnet emne til valgfrie forløb i matematik på A-niveau samt større elevopgaver som SRP. På den anden side er det en Pandoras æske i gymnasiet. Det er spændende at åbne æsken med fx et CAS-værktøj, men samtidig lukker man op for potentielle ulykker. I oplægget letter vi på æskens låg og ser på hvordan komplekse tal kan introduceres i undervisningen, mere avancerede emner som kvarternioner, fraktaler, komplekse funktioner samt nogle af de interessante muligheder der findes for samarbejde med fysik. Før oplægget kan man forsøge sig med følgende opgave: Find to tal hvis sum er 10 og produkt er 40.
Hvorfor dufter nogle hvidvine af nyslået græs? Og hvorfor oplever man med nogle rødvine en udtørrende fornemmelse i munden?
Kom med til en unikvinsmagning, hvor vi dykker ned i fascinerende kemi bag vinens duft og smag. Vi vil smage på et udvalg af røde og hvide vine.
Vi ser nærmere på flygtige aromastoffer, syre og sukkerbalance, tanniner og polyphenoler. Uanset om du er vinelsker eller blot nysgerrig på naturvidenskab håber jeg, at smagningen vil give dig et nyt syn på dit næste glas vin.
Oplæg om hvordan vi deler forløb på vores nye hjemmeside it-laerer.dk. Og workshop om nogle af de nye materialer. Se forløb, brug forløb, tilpas forløb, lav nye forløb og del forløb. Kollegaer introducerer til at dele forløb via
it-laerer.dk/ suppleret med github.com som bliver foreningens nye steder i stedet for iftek.dk
Du lærer at benytte Copernicus Browser og arbejder hands-on med aktuelle satellitbilleder i en række øvelser, som du direkte kan bruge i fx geografiundervisningen. Hvordan kan man analysere tørkeperioder i Afrika, oversvømmelser i Bangladesh, naturbrande i Californien eller følge ændringer i byklima og landbrugsområder? En del af svaret findes i satellitdata. Med hjem får du et undervisningsmateriale, som du kan bruge direkte i din undervisning, og du bliver præsenteret for ESA’s projekt, Klimadetektiverne, hvor du og dine elever har mulighed for at vinde en rejse til ESA i Italien. Workshoppen er relevant for både fysik- og geografilærere. Det er en fordel at medbringe din egen PC, så du kan prøve nogle af øvelserne af allerede til workshoppen.
Hvordan kan eleverne undersøge sammenhængen mellem muskelarbejde, kraft og præstation i praksis? På workshoppen afprøver vi en række korte øvelser, som kan bruges i gymnasiets idræts- og biologiundervisning. Vi arbejder med sprinttest, beregning af hoppehøjde ved hjælp af Vernier kraftplatform og udviklingen i kraft over fem countermovement jumps på Ezejump kraftplatformen. Vi undersøger sammenhængen mellem muskelmasse og grebsstyrke vha. hånddynamometer. Derudover bruger vi EMG til at undersøge, hvordan muskelaktivitet hænger sammen med kraftudvikling og musklernes funktion. Undervejs drøfter vi, hvordan eleverne kan indsamle, behandle og fortolke deres egne data, og hvordan øvelserne kan tilpasses undervisningen.
Workshoppen er et eksempel på, hvordan arbejdet med fotosyntese, polaritet, ekstraktion, farvepigmenter og spektrofotometri kan laves som feltarbejde. Deltagerne præsenteres for hele materialet, og kommer til at arbejde eksperimentelt med udvalgte dele i praksis
I workshoppen introduceres du kort til undervisningsmaterialet, der ligger frit tilgængeligt, og til hvordan det kan anvendes direkte i undervisningen. I UV-materialet lærer eleverne om kemiske reaktionstyper fulgt op af eksempler fra udvikling af lægemidler. Som titlen lægger op til, er der inddragelse af Morten Meldals klikkemi. I workshoppen arbejdes med udvalgte dele af materialet, herunder opgaver, fx en kreativ opgave med molekylebyggesæt, samt film. Til materialet knytter sig endvidere forsøg, podcasts og en poster, som du også kort introduceres for i workshoppen.
Relevant lærerviden handler både om fagligt indhold, fagdidaktik og forståelse af samspillet mellem undervisning og elevers læring. Men hvordan udvikles denne praksisviden, så den får varig betydning i klasserummet? En ny EVA-rapport om EVU viser, at lærere især efterspørger fagfaglige kurser, mens skoleledelser i højere grad ønsker skolebaserede forløb på tværs af fag. I MathNet har vi sammen med gymnasielærere og forskere fra flere lande undersøgt, hvordan man kan skabe rammer for vedvarende udvikling af læreres praksisviden i matematik. Fokus har især været på lektionsstudier og de betingelser, der skal være til stede for at styrke elevernes læringsudbytte. Vi har pilottestet en række idéer, som vi vil dele og diskutere mulighederne for at afprøve i større skala i en dansk gymnasiekontekst.
Kommer snarest
Danmark skal have en ny naturvidenskabsstrategi. Hvad skal den indeholde? Hvordan får vi løst rekrutteringsproblemerne til de naturvidenskabelige studieretninger? Hvor skal de 2000 nye STEM-bachelorer i Regerinsgrundlaget komme fra? Hvordan ser de naturvidenskabelige fag ud efter 2030 reformen? Hvordan sikrer vi kvalitetsundervisning og tilstrækkeligt med undervisere? Spørgsmålene er mange og udfordringerne store for vores fag i den kommende årrække. Vi har derfor inviteret repræsentanter for Gymnasielærerne, Danske Gymnasier og de faglige foreningers forpersoner til at give deres bud på hvilken rolle de naturvidenskabelige fag skal spille i fremtidens gymnasieuddannelser.
Tornbjerg Gymnasium
På workshoppen præsenteres du for et undervisningsforløb om skibsfysik med inddragelse af skibsstabilitet, opdrift, vandmodstand samt 3D-tegning og -print. Du introduceres til teori omkring skibsstabilitet og får indblik i, hvordan vi har arbejdet med skibsfysik i undervisningen på forskellige niveauer. Workshoppen afsluttes med at du får mulighed for selv at afprøve en række af de materialer, modeller og øvelser, som vi har brugt i forløbet.
Fra fossil plast til LEGO-klods – engineering i gymnasiet
Workshop med Engineer the Future og gymnasielærere bag forløbet
Hvordan skaber du undervisning, hvor eleverne ikke bare lærer om udfordringer – men arbejder med at løse dem? Det er kernen i engineering som didaktisk metode og udgangspunktet for denne workshop.
Vi tager afsæt i en case udviklet i samarbejde med LEGO: Eleverne arbejder som materialeforskere og skal fremstille, teste og forbedre deres egen prototype på en LEGO-klods lavet af et plastlignende materiale uden fossile råstoffer – og løsningen skal leve op til både funktionskrav og bæredygtighedskriterier.
På workshoppen introduceres du til engineering som didaktisk tilgang, og du afprøver selv en hands-on øvelse fra forløbet – og støber din egen klods.
Til forløbet kan der bestilles klassesæt med forme til klodserne, produceret af LEGO.
Kartoffeldyrkning på den internationale rumstation ISS, hastigheden af ISS og infrarøde billeder af jorden fra ISS. Tidligere gymnasieelever og lærere præsenterer små forløb astro-pi.org/mission-space-lab, hvor videnskabelige programmer laves til raspberry pi på ISS og afprøves online.
Få styr på, hvordan man i praksis kan arbejde med El Niño og La Niña, så elever ikke kun lærer mekanismen, men selv undersøger, hvordan det samme fænomen giver tørke ét sted og oversvømmelser et andet. Emnet er højaktuelt, for vi står netop nu midt i en meget stærk El Niño. På det interaktive undervisningssite GEO Niño får hver gruppe sit eget sted i verden. Gruppernes fund samles på et fælles effektkort, hvor klassen laver syntesen. Opgaverne er automatisk niveaudelt til naturgeografi C og B og geovidenskab A, og man kan vælge mellem den aktuelle El Niño-situation og udvalgte historiske cases. Alt materiale er frit tilgængeligt og kræver ingen installation. Medbring egen bærbar.
Foreløbigt program:
* Kort oplæg om El Niño og La Niña, “maskinen bag” og de 10 erkendelser, som forløbet bygger på
* Prøv selv forløbet som elev: log ind i en session, undersøg jeres sted, og bidrag til det fælles effektkort
* Diskussion af, hvordan forløbet kan kobles til forsøg og feltarbejde og indgå i undervisningen på C- til A-niveau
Hvordan udvikler børn og unges forhold til science sig, når de bevæger sig gennem uddannelsessystemet – og hvad sker der i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse?
Når unge begynder på gymnasiet, møder de nye fag, nye krav og nye måder at forstå, hvad det vil sige at være god til og høre til i naturfagene. Naturfagene ændrer karakter. De bliver til naturvidenskabelige fag med et andet indhold, andre krav og en anden afgrænsning. Hvad betyder det for elevernes møde med fagene og for fagenes og lærernes møde med eleverne?
I dette oplæg undersøger vi med afsæt i kvantitative og kvalitative analyser, hvordan disse forandringer opleves af de unge, og hvilken betydning de kan have for deres forhold til science.
Oplægget præsenterer resultatet fra SCOPE-projektets anden rapport. SCOPE er et forskningsprojekt som over en periode på 10 år systematisk undersøger udviklingen i danske børn og unges syn på, oplevelser og erfaringer med, viden om og interesser for science.
Omdrejningspunktet er børnenes og de unges ’science-kapital’, som dækker over hvad man ved, tænker og gør, og hvem man kender med relation til science.
I projektets anden rapport undersøger vi udviklingen fra 2022 frem til foråret 2026. Der indgår spørgeskemasvar fra knap 17.000 børn og unge og kvalitativ empiri fra 77 børn og unge som er blevet interviewet tre gange (heraf nogle både i grundskolen og på ungdomsuddannelsen), etnografisk feltarbejde i grundskolen og interview med 54 familier, heraf flere to gange. Dette design gør det muligt at undersøge, hvordan science-kapital udvikler sig fra barndommen og ind i ungdomsårene.
Oplægget vil præsentere resultater fra rapporten med særlig fokus på overgangen til ungdomsuddannelserne, og afslutningsvis tager vi fat på, hvad resultaterne kan give anledning til at overveje i gymnasiets naturvidenskabelige undervisning. Hvilken rolle kan undervisningen spille for elevernes science-kapital og science-identitet? Og hvad kan resultaterne fortælle os om de forskellige forudsætninger og erfaringer, eleverne kommer ind i gymnasiets naturvidenskabelige fag med?
Oplægget giver dermed et indblik i den nyeste viden fra SCOPE-projektet og sætter resultaterne i direkte relation til den virkelighed, gymnasiets naturfagslærere møder i undervisningen.
Ud fra flere forsøg med salicylsyre (og acetylsalicylsyre) kan man tale med elever om opbygning og egenskaber af smertestillende medicin, hvordan optag i kroppen fungerer (evt. både over huden og ved oral indtagelse) og nedbrydning af medicin i kroppen.
På workshoppen arbejder vi med hovedforsøget, nemlig bestemmelse af logD for salicylsyre, ud fra spektrofotometriske metoder og databehandling.
Workshoppen er også relevant for kemi- og biologilærere, der underviser i en biologi/kemi-studieretning.
På denne workshop præsenteres en alternativ tilgang til den klassiske Ames test, hvor almindeligt bagegær anvendes som modelorganisme til at undersøge kemiske stoffers mutagenicitet
Fra 1. august 2027 starte teknologiforståelse som fag i folkeskolen. I den forbindelse skal eleverne lære at forstå, bruge, skabe og forholde sig kritisk til digital teknologi og dens betydning for mennesker og samfund.
Kom og stift bekendtskab med Edison V3 robotten og dens forskellige muligheder indenfor programmering og kreativitet. Robotten giver mulighed for basal barcodeprogrammering, blokprogrammering samt programmering i det python baserede Edpy.
Robottens mange forskellige muligheder er lette at gå til, selv for de mindste elever og der kan bygges på i kompleksitet og sværhedsgrad som eleverne bliver ældre. Edison V3 styrker elevernes logiske tænkemåde, deres forståelse for videnskabelig testning, samt forståelse for de muligheder det giver at kunne programmere en robot til at udføre forskellige opgaver.
Bliv introduceret til barcodeprogrammering og blockprogrammering ved aktiv anvendelse af Edison V3 robotten. Husk at medbringe en pc eller en tablet der har adgang til internettet.
Kom og hør, hvorfor biofilm er et spændende og aktuelt emne i gymnasiets naturvidenskabelige undervisning. Biofilm er betegnelsen for mikroorganismer, der hæfter sig til en overflade og danner en beskyttende matrix. Biofilm spiller en vigtig rolle i blandt andet sårheling, immunforsvar, implantater, rengøring og vandrensning og er derfor et oplagt emne til undersøgende undervisning. På workshoppen præsenteres eksempler på, hvordan biofilm kan undersøges i gymnasiet gennem hypotesedannelse, forsøgsdesign samt kvalitative og kvantitative analyser. Derudover præsenteres andre idéer til mikrobiologisk arbejde i gymnasiet, herunder eksperimenter med fermenterede produkter som surdej, yoghurt, kefir og kombucha. Fokus vil være på, hvordan mikroorganismer kan indgå i autentiske og elevaktiverende laboratorieforløb. Hvis tiden tillader det, vil jeg gerne facilitere en brainstorm om idéer til kommende kurser, som kan søges gennem kursuspuljen. Deltagerne får konkrete idéer, som kan omsættes direkte til undervisning i biologi og bioteknologi.
I denne workshop får du mulighed for at få et første kig på hvordan et undervisningsmateriale og opgaver til kvantefysik kan se ud, når der undervises i det under overskriften Fysik i det 21. århundrede.
YourSkills er en gratis online platform til matematik. Platformen kan både bruges til opgaveregning og formidling. Man kan frit bruge materialet på platformen.
Man kan også udvikle sine egne opgaver og materialer.
Bliv fortrolig med brugen af YourSkills og slip for at rette alle dine afleveringer manuelt.
YourSkills er ejet og drevet af Matematiklærerforeningen.
En del af fremtidens bæredygtige energiforsyning kan komme fra fusionskraftværker, hvor lette isotoper af hydrogen fusioneres til helium. Det er den samme fysiske proces finder sted i Solen og de andre stjerner, og den kræver en enormt høj temperatur, 200 mio. grader, for at forløbe optimalt i et kraftværk her på Jorden.
I oplægget vil du høre om fysikken i fusionsenergi og de maskiner vi bruger til at indeslutte det varme plasma. Du vil også få en status på fusionsforskningen, som siden 2020 er accelereret på mange fronter, bl.a. store nationale projekter i udlandet og en hurtigt voksende interesse fra private investorer.
Oplægget vil være suppleret af demonstrationseksperimenter som du også selv vil kunne bruge i undervisningen og også give et overblik over de tilbud der er for at arbejde med, og holde dig opdateret om, fusionsenergi som elev og lærer.
I denne workshop gives en introduktion til lomme-gammaspektrometrene fra radiacode. Disse prisvenlige og transportable spektrometre, der også kan bruges som dosimetre, gør det muligt for eleverne at lave en lang række nye og mere dybdegående undersøgelser af radioaktivitet og kernefysik. I vil blive introduceret til brugen af spektrometrene samt fordele og ulemper ved de forskellige modeller. Derudover vil vi præsentere forslag til konkrete øvelser, og der vil være rig mulighed for selv at afprøve og udforske spektrometerene.
Hvordan påvirker naturgenopretning klimaet, og kan vilde økosystemer blive en vigtig del af fremtidens klimaløsninger? Med afsæt i bogen Vild Natur – den glemte løsning på klimakrisen udfolder medforfatter Jeppe Aagaard Kristensen, forskningen bag naturens betydning for CO₂-optag, biodiversitet og multifunktionelle landskaber. Workshoppen afholdes af Jeppe Aagaard Kristensen og lektor i naturgeografi of fysik Jens Arne Antoft kombinerer faglig viden med didaktiske perspektiver til undervisningen i naturgeografi og biologi
Hvordan kan du gøre uorganisk kemi mere relevant for dine kemi C og B elever? I LIFE Fondens nye undervisningsforløb Minefelt undersøger eleverne konsekvenserne af deres eget forbrug og om det er muligt at genanvende metaller fra brugte batterier vha. fældningsreaktioner. Forløbet får eleverne til at tage stilling til deres forbrug af kritiske grundstoffer og overveje, om de kan og bør gøre noget for at mindske deres forbrug.
Små forløb med simulering af strålingsbalance som optakt til diskussion af bæredygtige løsningsmodeller
Biomanufacturing – fra celle til produkt
Hvordan kan vi bruge levende celler som små, biologiske fabrikker til at producere alt fra medicin til bæredygtige materialer? I dette oplæg dykker vi ned i Biotech Academys forløb om Biomanufacturing og følger processen fra idé til industriel produktion. Vi ser på, hvordan man udvælger og designer den rette cellefabrik og optimerer den til at producere et ønsket produkt. Undervejs kommer vi omkring genetisk engineering, metaboliske pathways, fermentering og scale-up fra laboratoriet til industrien. Vi ser også nærmere på, hvordan biomanufacturing kan bidrage til mere bæredygtige produktionsprocesser. Oplægget giver dermed et indblik i, hvordan moderne bioteknologi kan bruges til at udvikle og optimere fremtidens produktion ved brug af bioteknologi.
På Aalborghus Gymnasium har vi netop indrettet et food lab. Vi gør det, fordi vi i flere år har arbejdet med forskellige former for spiseligt og drikkeligt eksperimentelt arbejde: Cider, øl, kefir, kombucha, bubble tea, surkål, kimchi, yoghurt, functional foods, ost, surdejspizza og andet bagværk… På workshoppen viser vi eksempler på hvad vi har lavet i form af temaer, vejledninger til eksperimenter og fremstillingsprocesser, iscenesættelse og det praktiske med at indrette food lab. Praktisk faganvendelse helt nede på jorden. Til gengæld håber vi på at få noget med hjem fra drøftelse og erfaringsudveksling med jer. Vores udgangspunkt har været biologi /bioteknologi /kemi, men vi ønsker food lab som ressource for alle fag på skolen, og ønsker os bl.a. ideer til samarbejdet med fysik.
TIPS OG TRICKS inden for emnerne:
Mikrobiologi (F.eks. LB agar 2x fortyndes med steril vand
Tip med tilsætning af amp til plader, udstrygning af bakterier/gærceller på petriskål, flydende versus fast agar)
Fysiologi(f.eks.småforsøg med nerveledningshastighed. varme, kulde og vibration). Celler (f.eks. diffusion i farvet agar, Mikroskopbilleder med telefonholder). Enzymer (katalase med gær – “kapløb” i 100ml måleglas, Algenatkugler)
Klassiske (Fortyndingsrækker). Fødevareundersøgelser (5 simple metoder)
Denne workshop henvender sig til “nye” undervisere i laboratoriet
At lave eksperimentelt arbejde i biologi kan være mere eller mindre udstyrskrævende. I denne workshop vil vi se på den ene ende af skalaen, nemlig hvor langt man kan nå på “køkkenbordet”. Mange skoler har begrænset laboratorieplads og en økonomi, der ikke tillader indkøb af dyrt udstyr. Derfor er det godt at have noget i baghånden, der kun kræver “Olsenbanden-teknologi” (f.eks. spillekort, terninger, balloner, husblas og Stroh-rom). Der vil være mulighed for en god gang erfaringsudveksling af tips og tricks!
Hvordan arbejder du med naturvidenskabelig metode i NV, så eleverne oplever den som meningsfuld og anvendelsesorienteret? Denne workshop tager afsæt i et tværfagligt NV-forløb, hvor eleverne arbejder med en aktuel udfordring: hvordan kan vi rense vand og forbedre vandkvaliteten på en mere bæredygtig måde? Eleverne arbejder som naturvidenskabelige rådgivere og skal udvikle, teste og løbende forbedre deres egne vandrensningsløsninger, med Engineering som didaktisk tilgang. Du får indblik i, hvordan eleverne arbejder iterativt med hypoteser, målinger, modeller og databehandling – og hvordan fejl, usikkerheder og justeringer bliver en aktiv del af læringsprocessen. Forløbet er udviklet i samarbejde med COWI og kobler undervisningen til virkelige problemstillinger inden for vandmiljø og bæredygtig byudvikling.
Skal dine elever snart skrive SRP? Og er du nysgerrig på Universiteternes SRP-tilbud, men savner viden om fagligheden bag? Så kommer her et oplæg fra en af forskerne bag et SRP-tilbud. Forsøg i vindtunnel kan dække SRP/SOP indenfor fysik/historie/matematik/idræt. Tidligere opgaver har været så diverse som bilers aerodynamik, 2 verdenskrigs flyvere, cyklister aerodynamik, lineær regression, numerisk integration, fodboldens aerodynamik, og det skrå kast. De studerende kan udføre forsøg med vingeprofiler, kugler og andre objekter og de kan få data med for luftmodstand, opdrift og trykfordeling på en vinge/cylinder, hvor de selv skal lave databehandling på efterfølgende.
Hvordan kan vi skabe et fælles fundament for hvordan vi lærer eleverne at diskutere usikkerheder på eksperimentelle resultater på tværs af de naturvidenskabelige fag i gymnasiet? Kom og hør mit svar på dette spørgsmål, baseret på interviews af kolleger fra de naturvidenskabelige fag.
Få et konkret undervisningsmateriale til NV og C-niveau med hjem, hvor eleverne træner valg af måleudstyr og diskussion af kilder til usikkerheder.
Oplæg med præsentation af materialet til C-niveau og begrundelser for at arbejde med kilder til usikkerhed. I oplægget præsenteres også en konkret tilgang til at kvantitativ bestemmelse af usikkerheder på eksperimentelle resultater og bekræftende sammenligning med andre resultater.
Efter oplæg og diskussion er der workshop, hvor man kan gennemgå materialet til C-niveau eller man kan lave et eksperiment med kvantitativ bestemmelse af usikkerheden på resultatet.
Bliv klogere på engineering-metoden med udgangspunkt i forløbet ”Design en nedbørsmåler” – udviklet i samarbejde med DMI
På denne workshop får du konkret indblik i hvordan du, som underviser i geografi, kan arbejde problembaseret med udgangspunkt engineering-metoden. Engineering er en designbaseret undervisningsmetode hvor eleverne, med udgangspunkt i virkelighedsnære problemer, udvikler konkrete løsninger i form af prototyper. På workshoppen bliver du præsenteret for metoden og konkrete redskaber samt får lov til at prøve kræfter med en konkret øvelse fra engineering-forløbet ”Design en nedbørsmåler”. Forløbet er udviklet af underviserne Inus Mikkel Lund Søndermark, Virum Gymnasium og Ebbe Skovgård Brønnum, Rosborg Gymnasium i samarbejde med DMI.
Todelt: 1. Nyt fra fagkonsulenten 2.
Introduktion til Ketcher som gratis alternativ til MarvinSketch og
ChemSketch, herunder installation, indstillinger, forskelle og ligheder
med Marvin- og ChemSketch, samt Ketchers licensmodel. Hvilke muligheder
er der for ¹H-NMR simulation i en verden uden MarvinSketch, og hvad med
pKs og logD? Hvilke andre interessante gratis-programmer findes der til
kemi?
Er limonen et stof som dufter af citron, eller er stoffet simpelthen duften af citron? Hvad er kemien bag duften af krydderier? Vi skal isolere nogle af duftstofferne fra velkendte råvarer, og undersøge hvordan det kan være et sanseligt og fagligt engagerende emne som både kan inddrages i NV og på de forskellige niveauer i kemiundervisningen. Destillation er en proces som inddrager grundlæggende begreber om tilstandsformer og blandbarhed. Citronskal, kommen, anis og andre plantematerialer indeholder olier som kan isoleres i temmelig ren form, og bruges til at påvise dobbeltbindinger, oxogrupper og andet. Visse stoffer dufter markant forskelligt i R- og S-form, og små ændringer af molekylerne kan give dramatisk ændring i duften.
Alger er måske små, men de rummer spændende biologiske egenskaber, som kan undersøges helt tæt på. I denne workshop tager vi udgangspunkt i Biotech Academys forløb Den Grønne Revolution og dykker ned i algernes fotosyntese. Vi ser på, hvordan alger bruger lys, CO₂ og næringsstoffer til at danne biomasse og arbejder herefter praktisk med Biotech Academys forsøg om algedråber, hvor vi undersøger fotosyntesen og gør den biologiske proces synlig. Workshoppen kombinerer derfor en kort introduktion med hands-on laboratoriearbejde. Der gives samtidig et indblik i, hvordan alger indgår i den bredere grønne revolution og deres mulige anvendelser. Workshoppen kan dermed fungere som en introduktion til videre arbejde med forløbet, hvor man blandt andet kan dykke længere ned i alger, bioteknologi og bæredygtige løsninger.
På denne workshop præsenteres temacasen AI – fra bytur til sikker hjemtur, der bygger på forskningsprojektet REPAI ved Aalborg Universitet. I casen skal eleverne arbejde med emnet bevægelse i én og to dimensioner. Eleverne skal arbejde med at undersøge hvordan fysik og kunstig intelligens kan anvendes til at opdage, når mennesker falder i vandet. Casen kobler aktuel forskning, samfundsrelevante problemstillinger og gymnasiets kernestof i et praksisnært undervisningsforløb. Du får mulighed for at afprøve nogle af læringsaktiviteterne på workshoppen og med hjem under armen får du casen med tilhørende undervisningspakke, som du kan bruge med det samme.
Danmark står midt i en biodiversitetskrise og skal beskytte 30 % af landarealet inden 2030. Men hvor i landskabet sikrer vi biodiversiteten bedst? I dette spritnye undervisningsforløb bruger eleverne deres viden om biologi til at prioritere, vurdere og løse en samfundsrelevant problemstilling om natur og miljø. De skal argumentere for, hvor biodiversiteten bedst sikres. Aktiviteten foregår på analoge, biologifaglige temakort over dele af Danmark.
FaDB og CMEC, KU: https://biodiversitetigymnasiet.dk/
Træningsfysiologi behøver ikke være tung teori. Gennem små, simple og anvendelsesorienterede øvelser gør vi fysiologien levende og kobler teorien til det, der faktisk sker i kroppen, når vi bevæger os. Vi går fra C til A niveau. Vi skal have eleverne op af stolen og opleve kroppen.
Vi tager udgangspunkt i vores erfaringer med forløbet DNA på forkant og viser de mange måder, gymnasier kan deltage og engagere sig på. Her med praktiske eksempler på undervisningen. Sammen brainstorme vi på, hvordan netop jeres gymnasium kan skabe lokale DNA-initiativer i samarbejde med fx museer, universiteter, virksomheder, forsyningsselskaber, naturorganisationer eller andre lokale aktører i jeres lokalområde. Der bliver også et kig ind i laboratoriet og på forkant med de metoder, der snart kan blive en del af undervisningen.
FemTech giver nye perspektiver på, hvem teknologi er til for, og hvilke erfaringer den bygger på. Med eksempler på artefakter, physical computing og refleksionsøvelser undersøger vi, hvordan teknologi kan huske historien, udfordre normer og skabe mere inkluderende fremtider. Oplægget viser, hvordan disse tilgange kan bruges som didaktiske redskaber i datalogiundervisningen.
Kan generativ AI bruges fornuftigt i naturfagsundervisningen? Forskningen peger på et forsigtigt ja – men god brug kommer ikke af sig selv. AI kan give hurtig feedback, støtte elever i faglige aktiviteter og sænke barrierer for deltagelse. Samtidig skal elever lære at bruge AI produktivt og reflekteret uden at udlicitere egen tænkning, mens lærere skal kunne designe meningsfulde opgaver, hvor AI støtter frem for blot at levere svar. I oplægget præsenterer jeg to initiativer, der arbejder konkret med dette: Forskningsprojektet AIPLA, hvor vi sammen med stx-fysiklærere udvikler og afprøver AI-integreret undervisning og evaluering, og netværket AIMSC, hvor lærere, forskere og elever afprøver og deler AI-baserede aktiviteter i matematik og science. Du får konkrete eksempler på opgaver og arbejdsformer – og en invitation til at være med.
Hvordan kan du hurtigt omdanne faglige pointer til interaktive læringsværktøjer og simulationer? På denne workshop får du en introduktion til pipelinen bag at bruge AI som medudvikler af digitale redskaber til undervisningen. Vi ser på konkrete eksempler fra matematik og fysik – fra visuelle læringsspil til fysiske simulationer og måleværktøjer. Herefter får du fingrene i egen tastatur og bygger din helt egen app eller simulation til din egen undervisning.
Der er gode muligheder for at prøve kræfter med moderne kvantefysik på de danske universiteter. Kom forbi og hør nærmere om tilbudene fra fem forskellige skoletjenester.
Kommer snarest