20-21. november 2025
Odense Congress Center
Arrangørgruppen byder velkommen og introducerer programmet
Herefter er der fælles oplæg med Kim Splittorff fra Novo Nordisk Foundation
Quantum Computing Programme.
Om oplægget:
Danmark er stærkt repræsenteret i det internationale kapløb om at udvikle kvantecomputere.
En kvantecomputer er en helt ny type computer, der udnytter den
særlige opførsel, som atomer og andre kvantesystemer har til at muliggøre beregninger,
der er umulige selv på de hurtigste klassiske computere. Det er en kæmpe
udfordring at udvikle en kvantecomputer, men når det lykkes, vil det åbne for helt
nye muligheder bl.a. inden for biologi, kemi, matematik og fysik. I Novo Nordisk
Foundation Quantum Computing Programme på Niels Bohr Institutet tager vi
udfordringen op og arbejder på at have en fuldt funktionel kvantecomputer klar,
når de elever, der går i gymnasiet netop nu, rammer arbejdsmarkedet.
Naturfag i grundskolen – mere end bare fag
Hvordan skaber vi nysgerrighed, dyb forståelse og faglig udvikling hos eleverne gennem naturvidenskabelige arbejdsmetoder? I dette oplæg inviteres du med ind i naturfagenes verden i grundskolen, hvor undersøgelser, kommunikation, modellering og perspektivering i undervisningen er i centrum. – Få indsigt i, hvad grundskolens mål med undervisningen er med de forskellige naturfag.
Vi dykker ned i den naturvidenskabelige metode og ser på, hvordan den kan danne fundamentet for tværfaglige forløb, der både engagerer og udfordrer eleverne, også dem med særlige forudsætninger, herunder højtbegavede. Du får konkrete eksempler på differentieringsstrategier og undervisningsdesign, der styrker både faglighed og dannelse.
I denne workshop vil jeg vise jer en række eksempler på spil, der kan bruges til at øge elevernes forståelse af faglige emner på en anderledes måde. Emnerne spænder bredt, og vi runder både lineær vækst, enhedscirklen og differentiation af produkt.
Vi kommer til at spille en del af spillene i praksis, og jeg deler mine materialer, så I kan bruge dem i jeres egen undervisning.
Oplægget handler om, hvordan opgavesættene til den skriftlige eksamen i fysik A stx bliver lavet. Jeg vil fortælle om nogle af de overvejelser, som vi gør os i opgavekommissionen, når vi laver sættene. Jeg vil desuden give nogle kommentarer til nogle af opgaverne fra det seneste års eksamenssæt.
Power-to-X er en nøgleteknologi i den grønne energiomstilling, der skal omdanne den kemiske industri til en bæredygtig industri. Den grundlæggende idé er, at elektrisk energi fra vedvarende kilder bruges til at producere brændstoffer og kemikalier på en grøn måde. For at gøre denne proces meget effektiv kræves der katalysatorer. I Danmark er fremskridt inden for Power-to-X både fokuseret på grundforskning, men der er også industriel udvikling. Jeg vil give et overblik over Power-to-X-teknologier og vise vores aktuelle forskningsresultater inden for katalysator- og materialeudvikling, hvor vi bruger højenergi-røntgenmetoder til at forstå katalysatorernes egenskaber under drift. Rebecca vil også diskutere, hvordan vi integrerer Power-to-X-i universitetsundervisning i et nyt bachelorkursus i kemi Chemistry in the green energy transition.
I sidste del af oplægget er der fokus på, hvordan man kan undervise i Power-to-X i gymnasiets kemiundervisning. Christine præsenterer undervisningsmaterialet Power-to-X og katalyse – fra grøn energi til brændstoffer og kemikalier. Temaet er udarbejdet med afsæt i kernestof til kemi C og B og indeholder også forskningsfortællinger, virksomhedscases, eksperimenter og opgaver. Temaet er offentligt tilgængeligt og er en del af projekt Alt er kemi. Afslutningsvis præsenteres kort andre nye temaer til kemiundervisningen herfra.
Hvordan opdager man et sygdomsudbrud – og hvor hurtigt kan immunforsvaret, data og laboratorieteknik fortælle os, hvad der er på færde?
I denne workshop bliver I kastet direkte ind i rollen som udbrudsdetektiver. Gennem en COVID-19 inspireret case skal I analysere smitteveje, sygdomsudvikling og immunrespons – og ikke mindst afprøve en “snyde”-ELISA, hvor I arbejder efter den autentiske protokol, men med ufarlige materialer.
Få hands-on erfaring med en central laboratoriemetode, skærp jeres faglige blik, og tag konkrete idéer med hjem til undervisningen.
Er du klar til at opklare næste udbrud?
På denne workshop bliver du klogere på, hvordan man kan arbejde problemorienteret i biologi via engineering-metoden. Engineering-metoden er en problembaseret undervisningsmetode, hvor eleverne både anvender og tilegner sig faglig viden i deres arbejde med at løse relevante og virkelighedsnære problemer. På workshoppen bliver du præsenteret for konkrete engineering-forløb til biologi og du får mulighed for at afprøve elementer fra forløbene i form af materialer og undersøgelser. Tilstede på workshoppen er desuden en erfaren engineering-lærer, som vil fortælle om både de positive gevinster, men også udfordringer, der er ved at bruge engineering i undervisningen og hvordan de kan løses.
I Biotech Academys workshop får du mulighed for at afprøve to af de kits, som vi også tilbyder at sende gratis ud til gymnasie- og grundskoleklasser.
Du kan blandt andet prøve kræfter med forsøget “Den Grønne Revolution”, hvor eleverne får en teoretisk og praktisk forståelse af fotosyntesen ved hjælp af algedråber. Derudover kan du også teste drylab-versionen af vores biosensor-kit, hvor du får indsigt i protokolsammensætning, hypotesedannelse og opbygning af en biosensor.
Forløbet fungerer som et supplement til de eksperimentelle biosensorforsøg og blev oprindeligt udviklet som en UBNU (Undersøgelsesbaseret Naturvidenskabelig Undersøgelse).
Praksisrettet undervisning – på vej mod EPX?
Hvordan kan vi tilrettelægge og afvikle praksisrettet undervisning i biologifagene? Oplæg med eksempler på forløb og cases.
Demonstration og afprøvning af simulationsarm, som kan anvendes til blodprøvetagning.
Case med patient der skal undersøges for diabetes II.
Workshoppen er støttet af FADB’s udviklingsmidler
Kan programmering af robotter bruges til at understøtte almindeligt lærebogspensum i matematik og naturvidenskab?
Det mener vi på Birkerød Gymnasium, hvor vi siden 2018 har sat robotter på gymnasieskemaet for alle klasser i både matematik og fysik.
På denne workshop præsenteres nogle af vores ideer og konkrete undervisningsforløb. Vi bruger Fable-robotterne fra Shape Robotics og Magician-robotterne fra Dobot.
The STEM disciplines deal with the world around us, and we understand, experience, and study this world through and with our bodies. It is therefore exciting to investigate how using our bodies and our senses can promote engagement with STEM and influence our ability to think like a scientist. In this talk, we will take a closer look at embodied cognition perspectives and how STEM education can benefit from these perspectives. Embodied cognition emphasises the interplay between the mind, body, and the world, and it is this interaction that contributes to students’ development of an understanding of abstract concepts. Through instructional examples, historical case studies and practical advice, we will gain insight into how an embodied approach to STEM can enrich teaching and promote student learning.
Sekventering er nu muligt i gymnasiet. Denne workshop vil forklare hvordan sekventering med MinION fungerer, hvordan den kan inddrages i den daglige undervisning og bruges til SRP opgaver. Derudover gøres der rede for omkostninger til indkøb og brug i det daglige.
Hvad får tusinder af proteiner til at holde styr på vores gener – og hvorfor det betyder alt, hvis det går galt?
Forestil dig, at hver eneste celle i din krop ikke bare skal kopiere DNA’et korrekt – den skal også sikre, at de rigtige gener “tændes” og “slukkes” i den nye celle. Fejl heri kan føre til, at celler “glemmer” deres rolle og ender i uhæmmet vækst. Nyt banebrydende studie har identificeret over 2.000 proteiner, der samarbejder om netop denne finregulering af genaktivitet – og afslører, hvordan epigenetiske signaler læses og videreføres i cellens komplekse maskinrum. 
På konferencen vil vi dykke ned i:
•Hvordan celler rekonstruerer deres “gen-hukommelse” ved celledeling
•Hvilken rolle proteiner og epigenetiske modifikationer spiller i sygdomsudvikling
•Nye værktøjer og metoder til at kortlægge og manipulere denne regulering
Kom med ind bag kulisserne og udforsk, hvordan livets kode styres — og hvordan vi kan gribe ind, før sygdommen får overtaget.
Gymnasiematematikken bag kunstig intelligens
På aimat.dk finder du materialer og forløb til matematikundervisningen, hvor kernestoffet bruges til at forklare byggestenene i kunstig intelligens. Denne workshop starter med en introduktion til neurale netværk og principperne bag store sprogmodeller, hvor ord repræsenteres ved vektorer, der bruges til at træne neurale netværk til at forudsige næste ord i en sætning. Dernæst bliver der tid til at afprøve nogle af elevforløbene som kan bruges på forskellig vis lige fra 1.g til 3.g. Vi berører også hvordan forløbene kan bruges som supplerende stof med tilhørende eksamensspørgsmål som krævet i de nye læreplaner samt hvordan aimat.dk kan bruges både monofagligt og i samspil med mange andre fag i SRP-sammenhæng.
Er der liv andre steder? Hvordan opstod Jorden? Hvad er det for nogle begivenheder, der har ført til, at vi i dag befinder os på den 3. planet fra en helt tilfældig stjerne i en helt tilfældig galakse? Det er spørgsmål som mennesket har søgt svar på lige siden vi blev intelligente nok til at formulere dem.
I dag kan vi sætte billeder og datoer på en række centrale begivenheder i vores eget solsystems udvikling – og vi er godt i gang med at finde steder, hvor noget tilsvarende kan have fundet sted.
Om få år vil der blive bygget baser på Månen og næste skridt er at sende mennesker til Mars. Det giver spændende muligheder for jeres elever.
Henning Haack kommer på besøg og fortæller om udforskningen af rummet. Efter foredraget vil der være mulighed for at se nærmere på meteoritter fra Månen, Mars og flere forskellige asteroider.
Del 1: Oplæg af postdoc Kirstine Nygaard Kolding, Institut for Kemi, CORC, Aarhus Universitet.
CO₂ spiller en central rolle i klimakrisen, da stigende koncentrationer bidrager til både global opvarmning og havforsuring. For at udnytte kulstof fra CO₂ som en ressource, ser vi i foredraget på den elektrokemiske CO₂-reduktionsreaktion (CO₂RR), hvor elektricitet og katalysatorer omdanner CO₂ til værdifulde molekyler. Ved at skræddersy metalkatalysatorer med organiske molekyler kan vi forbedre katalysatorernes egenskaber – med inspiration fra naturens egne enzymer.
Del 2: Oplæg af projektkoordinator Mie Lindeman Olsen, Institut for Kemi, Aarhus Universitet.
En dybere forståelse af problematikken og af de løsninger, forskningen udvikler, tager afsæt i en grundlæggende indsigt i CO₂-molekylet og de kemiske ligevægte, det indgår i. I foredraget ser vi på, hvordan dette tema kan bruges i gymnasiets kemiundervisning med udgangspunkt i materialer fra https://alterkemi.dk/
Databogen er ved at blive opdateret og justeret, så dens opsætning passer bedre til både at blive udgivet på bog og elektronisk form, men indeholder også en opdatering af navngivningen i kemi. Det gør, at Databogen er klar til fremtidens eksamensformer, om det er elektronisk eller på papir.
Kom og se Databogen i næsten færdig form, hør om ændringer, justeringer og valg gjort for at Databogen kan anvendes både i hverdagen og til eksamen. Og så er det muligt at komme med input, gerne fra Bioteknologilærere hvis de har nogle tabeller de ønsker med og fysiklærere som har input til hvor mange informationer der skal med fx inden for spektraldata for grundstoffer som i den eksisterende Databog indeholder langt flere linjer end hvad man kan se med udstyr i gymnasiet.
Forsøg på at udvikle ny antibiotika – fra medicinalkemi til markedsovervejelser
I 2020 fandt vi et særdeles potent antibakterielt stof baseret på den stofklasse, der hedder pleuromutiliner. Siden har vi arbejdet på at videreudvikle stoffet, så det ultimativt kan blive til et lægemiddel. Undervejs har vi syntetiseret en masse stoffer med henblik på at forbedre deres egenskaber f.eks. opløselighed, absorption, metabolisme samt aktivitet i dyr. Det er lykkedes at finde et særdeles lovende lead-stof og flere mulige alternativer. Ikke desto mindre er markedet svært, for det er svært at finde investorer til netop antibiotika.
Modelbegrebet i STEM-undervisningen i gymnasiet
Modelbegrebet forstås forskelligt inden for gymnasiets naturvidenskabelige fag og matematik, og anvendes dermed på forskellig vis, alt efter formål og kontekst. I oplægget præsenteres, hvordan matematikken i naturvidenskabelige modeller kan bidrage med en øget forståelse for modellernes forskelle, anvendelser, formål og muligheder. Oplægget byder både på teoretiske perspektiver, eksempler på konkrete tværfaglige undervisningsaktiviteter, som understøtter arbejdet med modeller, samt erfaringer fra praksis.
Mathilde Kjær Pedersen, Postdoc IND, KU og Maria Kirstine Østergaard, Postdoc, DPU AU.
Se også Matematisk modellering i epidemiologi
I denne hands-on workshop får du konkrete metoder til at gøre naturvidenskabeligt stof levende og engagerende. Du lærer at visualisere emner gennem billeder, bevægelse, oplevelser og fortællinger – teknikker, der kan bruges i alle naturvidenskabelige fag. Workshoppen giver dig inspiration og enkle værktøjer, som kræver minimal forberedelse, men som kan motivere, løfte og engagere dine elever. Oplægsholderen, der har modtaget Politikens Undervisningspris og flere andre anerkendelser, deler sine erfaringer med kreativ undervisning, der skaber bedre læring for alle eleve
Dataanalyser involverer ofte estimation af forskellige parametre (fx hældningskoefficienter) eller hypotesetest (fx sammenligning af behandlingsgrupper). I begge situationer skal variationen i data benyttes til at kvantificere hvor meget vi kan stole på vores konklusioner. I mange tilfælde findes der matematiske formler som kan bruges til at beskrive usikkerheden på vores resultater, men jeg vil I stedet fokusere på såkaldte resampling-metoder som er nemme at forstå og som kan bruges i mange sammenhænge (også i gymnasiet). Foredraget vil tage udgangspunkt i et par datasæt hvor jeg viser hvordan metoderne virker.
Findes der liv uden for Jorden? Dette spørgsmål har fascineret menneskeheden i århundreder, og med ESA’s planlagte L4-mission rettes blikket nu mod Saturns ismåne Enceladus – et af de mest lovende steder i solsystemet for at finde tegn på liv. Cassini-missionen har tidligere afsløret, at Enceladus rummer en global underjordisk hav, der gennem sprækker i isen udslynger vandsøjler fyldt med organiske forbindelser og kemisk energi – de tre grundlæggende ingredienser for et potentielt beboeligt miljø.
ESERO Danmark og Naturvidenskabernes Hus inviterer i samarbejde med ESA til et unikt indblik i, hvordan en mission til Enceladus planlægges og gennemføres. I vil høre fra ESA-forsker Dr. Sven Wittig, L4 Missionen videnskabeligkoordinator, der arbejder med at omsætte visionen til en konkret rummission. Oplægget vil blandt andet belyse: Hvad skal der til for at sende et eller flere rumfartøj til Enceladus? Hvilke teknologiske udfordringer skal overvindes? Og hvordan kan danske virksomheder bidrage med viden og løsninger til missionens succes?
Arrangementet afsluttes med hands-on virksomhedscases fra den danske rumfartsindustri, der kan bruges i undervisningen. Her får eleverne mulighed for selv at designe en rummission og dermed koble videnskabelige spørgsmål med konkrete teknologiske og entreprenante udfordringer.
“Foredraget” vil fokuserer på de kemiske indholdsstoffer i vin, der har betydning for vinens smag, duft og farve.
Vi vil i praksis smage på fem til seks forskellige druer, røde såvel som hvide, hvilket gerne skulle eksemplificere forskellene på disse druetyper. Der vil desuden blive talt om, hvordan man smager på vin for at få den fulde oplevelse af duft og smag samt vinglasset betydning for oplevelsen. (max 30 deltagere)
Højmosens særlige økosystem er relevant for biodiversitet og klima, og er derfor et økosystem, der er meget velegnet at undersøge på alle biologifaglige niveauer og i tværfaglige forløb på f.eks. NF eller Grundforløbet. Der lægges også op til en generel diskussion af feltundersøgelsers brug i undervisningen mere generelt.
Vil du arbejde med lokale problemstillinger for jeres natur? Undersøge bestemte arters udbredelse? Eller blive klogere på, hvordan I kan samarbejde med virksomheder i nærområdet? Så inviterer projektet DNA på FORKANT til en workshop, hvor vi i fællesskab undersøger, hvordan elever kan arbejde med autentiske cases, der er relevant for netop jeres nærmiljø.
Vi arbejder med DNA-detektion af almindelige, truede, sjældne, invasive og problematiske arter fra forskellige vandmiljøer – og vi vil gerne hjælpe dig med at finde lokale samarbejdspartnere, hvor I kan arbejde med konkrete arter, miljøer og problemstillinger.
Workshop med Uddannelseskonsulent Lars Frisdahl, Fonden for Entreprenørskab.
Bekendtgørelsen siger, at ”Uddannelserne skal udvikle elevernes kreative og innovative evner”. Men hvad er kreativitet i biologi?
Vi ser eksempler på hvordan der kan arbejdes med faglig kreativitet i biologiundervisningen både som skabende og som hukommelsesværktøj. Endelig arbejdes der med kreativitet og AI. Både som værktøj til elever og til undervisere.
Om oplægsholderen: Lars har 24 års erfaring som underviser i biologi, Teknologi og Proces, levnedsmidler & Sundhed samt Kommunikation & IT i STX, HF & HTX
Hvordan opdager man et sygdomsudbrud – og hvor hurtigt kan immunforsvaret, data og laboratorieteknik fortælle os, hvad der er på færde?
I denne workshop bliver I kastet direkte ind i rollen som udbrudsdetektiver. Gennem en COVID-19 inspireret case skal I analysere smitteveje, sygdomsudvikling og immunrespons – og ikke mindst afprøve en “snyde”-ELISA, hvor I arbejder efter den autentiske protokol, men med ufarlige materialer.
Få hands-on erfaring med en central laboratoriemetode, skærp jeres faglige blik, og tag konkrete idéer med hjem til undervisningen.
Er du klar til at opklare næste udbrud?
Hvordan får man bragt moderne kvanteteknologi ind i gymnasieundervisningen?
Kan man undervise i det uden at inddrage integraler over bølgefunktioner, matrixregning eller komplekse tal?
Dette vil være en kombination af oplæg og workshop. Der gives en introduktion til projektet KVANT21 og de medfølgende aktiviteter, hvorefter der bliver mulighed for at prøve kræfter med nogle forskellige materialer og prototyper på forsøg.
Der bliver også mulighed for at få inspiration til SRP- og SOP-emner, der inddrager kvanteteknologi.
Matematisk modellering i epidemiologi
Matematisk modellering spiller en afgørende rolle i epidemiologi, og det er et område, der har stor samfundsmæssig betydning og personlig relevans. Mange unge kan derfor blive optaget af at arbejde med matematisk modellering inden for epidemiologi i gymnasiets matematikundervisning. Ved sessionen belyser vi, hvordan det kan ske i praksis, og man får mulighed for at deltage i et smittespredningseksperiment, som nemt kan gennemføres i undervisningen, og bruges som grundlag for elevernes arbejde med modellering. Se https://matematikdidaktik.dk/tema/epidemimatematik og video fra Statens Serum Institut: https://matematikdidaktik.dk/tema/videoer-gymnasie.
Morten Blomhøj, leder af NCUM, prof. DPU Aarhus Universitet.
Se også Modelbegrebet i STEM-undervisningen i gymnasiet
Tornbjerg Gymnasium
Vi vil præsentere en række emner, forløb og eksperimenter, der kan bruges som tværfagligt samarbejde i fysik og biologi. Der vil bl.a. Være konkrete eksempler på kroppens energiomsætning, hvilestofskifte og nyttevirkning, blodtryk og kroppen som en væskesøjle, nervecellen som en elektrisk kapacitor, og der vil være mulighed for at få hands on erfaring med de konkrete øvelser og apparatur.
AI i undervisningen, erfaringer fra praksis
Dette oplæg tager udgangspunkt i et AI projekt gennemført på fem midtjyske gymnasier. Jeg deler de vigtigste erfaringer om, hvordan kunstig intelligens kan bruges i undervisningen på en måde, der giver værdi for både lærere og elever. Der er fokus på, hvad der fungerer godt i praksis, og hvad man med fordel kan undgå. Undervejs viser jeg konkrete eksempler, som kan bruges direkte i klasserummet, for eksempel opgavetyper, prompts og måder at strukturere elevarbejde på. Oplægget giver inspiration til, hvordan AI kan styrke fagligheden, lette lærerens arbejde og samtidig støtte elevernes selvstændighed. Målet er at give deltagerne både refleksioner og helt konkrete værktøjer, de kan tage i brug allerede dagen efter.
”Raketter og kanoner: Alternativ brug af lightergas i undervisningen”
Når en blanding af butan og luft antændes, dannes der vand og CO2.
Der frigives også energi, og den kan udføre et arbejde på omgivelserne. I det her tilfælde sender vi skumbolde på tværs af lokalet og plastflasker op til loftet.
Er du og dine elever træt af kogebogsforsøg? Så kom og hør, hvordan Statens Naturhistoriske Museum arbejder med citizen science, og hvad det giver de deltagende gymnasieelever.
Du kommer til at arbejde med forskellige didaktiske greb, som vi bruger til at skabe et autentisk læringsrum, med plads til selvreflektion og udvikling. Gennem citizen science-baseret undervisning har eleverne mulighed for at få indflydelse på en forskningsproces, der både opleves som meningsfuldt og motiverende.
I denne workshop vil der være mulighed for at afprøve nogle forskellige forsøg, der passer til forløbet om det aktuelle emne om elektriske transportmidler. Forsøgene med elmotorer vil være forsøg som man ikke umiddelbart har hjemme i samlingen, men udstyret kan købes forholdsvis billigt. Forsøg med elementer vil måske være velkendte og kun kræve udstyr man har i forvejen.
Er du nysgerrig på hvordan du kan arbejde mere undersøgelsesbaseret med dine biologielever, så er denne workshop om LIFE fondens kit ”Fight The Bite” relevant for dig. På workshoppen får du en hands on introduktion til, hvordan dine elever kan lære om antigener, antistoffer og ELISA ved at arbejde undersøgelsesbaseret med en case om slangebidsforgiftninger. Fokus er på elevoplevelsen og lærerrollen i den undersøgelsesbaserede tilgang og hvordan du kan inddrage kittet i din egen undervisning.
Workshoppen er et eksempel på, hvordan arbejdet med fotosyntese, polaritet, ekstraktion, farvepigmenter og spektrofotometri kan laves som feltarbejde. Deltagerne præsenteres for hele materialet, og kommer til at arbejde eksperimentelt med udvalgte dele i praksis
Hvordan starter man et foodlab, og hvilke regler gælder? Workshoppen bygger på mine erfaringer med at starte et foodlab op og køre det i et år på et B-niveau biologi-hold med fokus på foodlab og køkkenet. Jeg gennemgår både øvelser og emner. I anden halvdel af workshoppen introducerer jeg et lille forsøg om nervesystemet, hvor formålet er at eleverne kan teste myten om, hvor vi smager de fem grundsmage.
Vådområder, veterantræer og dødt ved – hvilken betydning har det for skovens biodiversitet? Og hvad siger data egentlig? Det er nogle af de spørgsmål, som I kan undersøge i denne workshop, hvor vi har taget et stort datasæt med til jer direkte fra biodiversitetsforskerne. Medbring computer.
FaDB og CMEC, KU: http://www.biodiversitetigymnasiet.dk
DNA-spor og matematik fælder mordere og seksualforbrydere
Alle mennesker har en DNA-profil, og derfor kan DNA bruges som et “genetisk fingeraftryk” til opklaring (fx frikendelse) af mord og andre forbrydelser. DNA fra bare få celler (der ikke kan ses med det blotte øje) er nok til at lave en DNA-profil.
Hvis DNA-profilen fra den ukendte gerningsmand ikke stemmer overens med den mistænktes DNA-profil, kan den mistænkte udelukkes som gerningsmand. Når den mistænktes DNA-profil matcher med gerningsmandens skal styrken af det bevis vurderes – for hverken fingeraftryk eller DNA-profiler er “unikke”. Her kommer matematik og statistik ind i billedet.
I dette foredrag forklarer Mikkel, hvordan matematik og statistik bruges til at tolke beviser i retssager, hvorfor DNA-beviser ikke må være det eneste bevismateriale, og hvorfor almindelige fingeraftryk ikke er “unikke”. Mikkel vil også fortælle om brugen af DNA i efterforskning.
Mikkel har selv udviklet metoder, der anvendes i retten og har fungeret som DNA-ekspert i retten og i medier.
Ny fagplan i matematik i grundskolen.
I denne session vil vi dykke ned i, hvordan den nye fagplan for matematik ser ud, tankerne bag og folde ud, hvilket billede man ønsker at tegne af matematikundervisningen i grundskolen med denne fagplan. Hvilke ændringer er der sammenlignet med tidligere fagplaner, og hvad er der særligt vægt på?
Indblik i grundskolens fagplan kan give gymnasiematematiklæreren en fornemmelse for hvilken progression eleverne i gymnasiet kommer fra og et billede af, hvordan matematikundervisningen har set ud, som led i arbejdet med overgangen fra grundskolematematik til gymnasiematematik.
Kom og vær med, hvis du har lyst til at kigge med i, hvad dine kommende elever kommer fra. Der vil være mulighed for at diskutere hvordan man fra et gymnasieperspektiv kan trække viden om matematikfaget fra grundskolen med op i gymnasiet.
Hollywood film, escape room og andre afbræk i undervisningen. Der gives eksempler på hvordan man kan krydre undervisningen i fysik på forskellig vis.
Plantefarvning og engineering i din kemiundervisning!
På denne workshop bliver du klogere på, hvordan du som underviser arbejder problemorienteret i de naturvidenskabelige fag via engineering-metoden. Engineering-metoden tager udgangspunkt i problembaseret undervisning, hvor eleverne både anvender og tilegner sig faglig viden i deres arbejde med at løse fagligt relevante og virkelighedsnære problemer. Metoden styrker elevmotivation og elevernes selvstændige arbejde, da de selv skal komme med løsninger og forbedre dem. Metoden har vundet indpas i grundskolen og i 2023 startede et stort nationalt projekt ”Engineering i gymnasiet” med det formål at udvikle og implementere engineering i gymnasieundervisningen. Denne workshop tager udgangspunkt i erfaringer fra projektet ”Engineering i gymnasiet”.
På workshoppen vil du også blive præsenteret for et konkret engineering-forløb som du kan tage med hjem og anvende direkte i din kemiundervisning. To undervisere fra Vesthimmerland Gymnasium, Anne Becher og Finn Norre, præsenterer forløbet ”Indigo-farvning”, som de har udviklet, testet og afprøvet på deres gymnasium de seneste år. Her får du et konkret bud på hvordan du kan dække kernestoffet samtidig med at eleverne oplever motiverende og inddragende undervisning. På workshoppen vil der være mulighed for selv at prøve kræfter med farvning med indigo.
1)
Oplæg ved Bo Päivinen Ullersted, forfatter til bogen “Den Nye Kernekraft”. Han vil bl.a. motivere for inddragelsen af kernereaktorer i energiforsyningen, samt komme med konkrete eksempler fra bogen, omkring hvordan reaktorfysik kan inddrages i den daglige fysikundervisning.
2)
Oplæg ved Kasper Hewit Klenø, PhD, Reactor Physicist and co-founder
Saltfoss, tidligere Seaborg
Hvordan virker Saltfoss CMSR atomreaktor?
Saltfoss Energi (tidl. Seaborg Technologies) er et dansk firma, som udvikler en fundamental anderledes og ny type atomkraftværk designet til at gøre et mærkbart indhug i de globale CO2-udledninger. Dette skal ske ved tilbyde verdens vækstøkonomier et simpelt, stabilt og billigt alternativ til kul og gas.
Foredraget vil forklare hvorfor atomkraft i dag anses for nødvendigt, og hvordan Saltfoss CMSR er anderledes end konventionel atomkraft.
Saltfoss CMSR er en såkaldt ”compact molten salt reactor” (flydende saltreaktor), som bygger på principperne om passiv sikkerhed, simplicitet og modularitet. Reaktorerne vil blive installeret på flydende kraftværker, produceret på samlebånd på Samsungs skibsværfter i Sydkorea. Herfra bliver hele anlæg bugseret til kunder verden over, klar til at lægge til i industrihavne og levere strøm til det lokale elnet.
– Introduktion til opbygningen af digitale eksamenssæt
– Kort om pædagogiske tanker ved brug som almindelige skriftlige afleveringer og terminsprøver – stilladsering og differentiering.
– Redigering af “gamle” opgaver
– Brug af AI til at lave egne/nye opgaver inklusive arbejde med skabelon og ChatGPT
Kom og hør vores erfaringer fra projektet “Plads til liv” og hvordan du sammen med dine elever kan skabe ‘biodiversitets makerspaces’ og forvildede områder, der bliver til nye levested for vilde planter, svampe og dyr. Med relativt få midler får eleverne hænderne i jorden og får en oplevelse af at gøre en reel forskel for deres nærmiljø ved at give naturen mere plads. Du får konkrete eksempler på aktiviteter, som tager udgangspunkt i biologiske metoder og fokus på udvikling af deltagernes handlekompetence og kendskab til lokale arter og natur. Lær samtidig hvordan I kan overvåge biodiversiteten gennem praktiske og sociale aktiviteter med emner som biodiversitet, bæredygtighed og naturforvaltning.
Få hænderne helt ned i håndværket bag den klassiske champagnemetode!
I denne workshop kombinerer vi hands-on produktion med den biologiske og biokemiske teori, der ligger bag processen.
Du får inspiration til, hvordan metoden kan integreres i biologi- og bioteknologiundervisningen – fra gæring og enzymaktivitet til mikrobiel biologi – samtidig med, at du oplever det fascinerende håndværk, der skaber boblerne.
Perfekt til dig, der vil kombinere teori, praksis og lidt eksklusiv nørderi i undervisningen.
Hvordan fordeler den genetiske diversitet sig på Jorden – og hvorfor? Genetisk diversitet er vigtig at forstå, fordi det er fundamentet for Jordens biodiversitet. Vi dykker ned i en enorm global database om genetisk diversitet, og du får inspiration med hjem til egen undervisning. Medbring computer.
FaDB og CMEC, KU: http://www.biodiversitetigymnasiet.dk
Mennesker fra alle civilisationer har igennem historien forsøgt at forklare, hvordan verden omkring dem blev til, hvilket har givet ophav til et væld af skabelseshistorier. Selv om disse er fascinerende i sig selv, så bygger de kun i ringe grad på fakta.
Gennem moderne forskning er det i store træk lykkedes at kortlægge historien fra Big Bang til det Moderne Menneske, hvilket er en fantastisk fortælling fra næsten alle naturvidenskabelige forskningsgrene.
Jeg vil gennemgå hvordan alt stof i universet blev til, hvad universet indeholder i dag, hvordan solsystemet, jorden og månen blev til, hvornår vand og liv kom til jorden, livets udvikling, pattedyrenes tid, menneskets oprindelse og sidst men ikke mindst, hvordan det moderne menneske har erobret jorden og gjort den til deres på godt og ondt.
Your skills
Denne workshop vil give dig en introduktion til Yourskills.dk, som er
en hjemmeside hvor eleverne kan regne matematikopgaver og få svar med det samme.
På siden kan materiale præsenteres med tekst, interaktive grafer, videoer og træningsopgaver.
Der ses på hvordan hold oprettes og elever tilknyttes.
Hvordan der laves forløb med lektioner som indeholder opgaver.
Der anvendes ikke adaptiv træning, så underviseren har kontrol over hvilke opgaver der trænes.
Hjemmesiden kan bruges til træning af en lang række opgaver som dækker det meste af stx mat A.
Der er også indhold til andre fag, f.eks fysik.
Der kan laves afleveringer, som bliver rettet automatisk, hvilket kan spare rettetid.
Yourskills.dk er gratis og kan dermed anvendes uafhængigt af prioriteringer.
Der ligger store mængder gratis materiale på Yourskills og man kan selv udvikle nyt eller ændre i eksisterende.
Der er sat gang i en større opdatering af siden, der skal gøre det nemmere og hurtigere at bruge.
Skriftlige prøver i kemi er en særlig skriftlig genre, og det skarpe faglige fokus i kemi A’s skriftlige prøver har betydning for andre niveauer i kemiundervisningen, fx kemifagets terminologi, sprogbrug, brug af it-redskaber mm. Med udgangspunkt i elevbesvarelser fra 2025 diskuteres de skriftlige prøver.
Hvordan kan du gøre uorganisk kemi mere relevant og spændende for dine kemi C og B elever? På denne workshop bliver du introduceret til et nyt LIFE forløb om kritiske mineraler, som er under udvikling og udgives til april 2026. I forløbet forholder eleverne sig til dilemmaer forbundet ved vores forbrug af elektronik og undersøger hvordan uorganisk kemi muliggør genindvinding af mineraler. På workshoppen bliver der mulighed for hands on afprøvning af et nyudviklet separations-eksperiment og at opleve hvordan du kan lade dine elever arbejde undersøgelsesbaseret i laboratoriet.
Præsentation af resultaterne fra det danske forskningsprojekt GATE om kønsrolle i naturfagsundervisning i gymnasiet af forskerne bag projektet. Derefter fremvisning af inkluderende undervisningsindsatser man kan lave for at få flere unge til at opbygge naturfagsidentitet, udviklet og præsenteret af lærere der har været med i projektet.
I denne workshop vil vi arbejde med forskellige muligheder for at inddrage matematisk epidemiologi i undervisningen og i forbindelse med tværfaglige projekter som SRP
2 små forsøg til din biologiundervisning-
Biofilm er betegnelsen for mikroorganismer der under dannelse af en beskyttende matrix har hæftet sig til en overflade. Biofilm er f.eks relevant forbindelse med sårheling, immunforsvaret, implantater, rengøring og vandrensning. Kom og se hvordan vi kan undersøge biofilm i gymnasieregi (hypoteser, Kvalitative og kvantitative analyser, forsøgsdesign).
Konservering af creme. Lav projekt ”brun finger” med dine elever, et forsøg hvor du laver creme med og uden konserverende stoffer. Cremerne spikes efterfølgende med (gær/bakterier) og undersøger efterfølgende for vækst vha. fortyndingsrækker og pladespredning. Kom og se hvordan cremer og mikroorganismer kan bruges i gymnasieregi (emulsioner, pH, mikroorganismer, fortyndingsrækker, pladespredning, forsøgsdesign).
Sundhedseksperimentarium.
Afprøv en række små og interessante undersøgelser, der giver en god indflyvning til anatomi- og fysiologiundervisningen.
Workshoppen henvender sig primært til NV, men kan også anvendes til øvrige trin.
Arduinoer er et brugervenligt og nemt system bestående af forskellige sensorer og en programmerbar micro-controller. I denne workshop får du et eksempel på hvordan arduinoer kan bruges i et tværfagligt projekt i bioteknologi og fysik. Du hører også om hvad forskningen siger om fordele og didaktiske overvejelser der knytter sig til brugen af arduinoer. Desuden bliver der rig mulighed for selv at afprøve arduinoer og for at diskutere hvilke problemstillinger man kunne arbejde med.